Sociale klausuler
Sociale regler
Vi er af den opfattelse, at for at vi alle kan begå os i et fællesskab, må der være nogle fælles retningslinier. På Iqbal International School er har vi valgt nedenstående områder som vi alle skal respektere og arbejde aktivt på at implementere som en selvfølge:
Vi vil tale pænt til hinanden
Vi vil lytte til hinanden
Vi vil behandle hinanden og skolen pænt
Vi vil hjælpe hinanden
Vi vil glædes over andres glæder
Vi vil være opmærksomme når en kammerat er ked af det
Vi vil ikke slås, men nå til forståelse via samtale
Konflikter vedkommer alle mennesker, store som små. Metoder til at håndtere disse er mangfoldige, men indsigt i konflikthåndtering kan være både børn og voksne til hjælp, når de møder livets uundgåelige udfordringer.
Der kan for det enkelte individ være både positive og negative aspekter ved møde med en konflikt, men med indsigt og erfaring kan dette møde bruges til positiv udvikling, større tillid og mere åbenhed.



